Aa i navne

Bynavne og kommuner

Mange byer har både en form med aa og en form med å, og det er sjældent forkert at bruge den ene. Følg den stavemåde, som byen eller kommunen selv bruger på skilte, i sin kommunikation og på sin hjemmeside. Det er den form, læserne vil genkende, og den du finder på kort og i adresser.

Eksempler på bynavne, der almindeligvis skrives med aa:

• Aarhus
• Aalborg
• Aabenraa
• Faaborg

Læg mærke til, at aa kan stå både først og inde i navnet. I Aabenraa er der hele to: et i begyndelsen og et i slutningen.

Store bogstaver: Aa, ikke AA

Når et navn begynder med aa, får kun det første a stort begyndelsesbogstav: Aarhus, ikke AArhus. Dobbelt-a fungerer her som ét bogstav, og det er det første tegn i et bogstav, der skrives med stort. Skriver du hele ordet med versaler, bliver det AARHUS.

Efternavne og fornavne

Et personnavn staves, som personen selv staver det. Mange danske efternavne findes i begge udgaver, og de er forskellige navne på papiret, selv om de udtales ens. Ret derfor aldrig et navn fra aa til å eller omvendt, og spørg, hvis du er i tvivl. Det gælder også, når du skriver navne ind i et system: et forkert stavet navn kan gøre det svært at finde en person i et register.

Gårde, gader og stednavne

Gårdnavne og gadenavne følger oftest den stavemåde, som står i adressen. Danske adresser er registreret centralt, og den officielle stavemåde er den, du skal bruge i fx en adresse på et brev eller i en formular. Er du i tvivl, så kig på gadeskiltet eller i den officielle adresse.

Firmanavne og varemærker

Virksomheder vælger selv, hvordan deres navn staves, og mange har beholdt aa fra en tid, hvor det var den almindelige stavning. Brug altid den form, som virksomheden selv bruger.

Når navnet skal sorteres

Et navn med aa, hvor aa udtales som å, sorteres som om det var skrevet med å. Det betyder, at navne som Aabenraa og Aalborg kommer sidst i en dansk alfabetisk liste, efter navne der begynder med ø.

Prøv sorteringen selv