Historien
Fra aa til å
Å er et ungt bogstav i dansk. Det kom med en retskrivningsreform i 1948 og afløste dobbelt-a, som danskerne havde brugt i århundreder.
Før 1948: aa for lyden å
Lyden, vi i dag skriver med å, blev i ældre dansk skrevet med to a'er. Man skrev Aar, paa og Baad. Stavemåden afspejler, at lyden historisk udviklede sig fra et langt a, som gradvist blev udtalt mere og mere rundt.
Svensk havde allerede brugt bogstavet å i flere hundrede år, og norsk gik over til å med en retskrivningsreform i 1917. Dansk var dermed det sidste af de tre skandinaviske sprog, der stadig skrev aa.
Reformen i 1948
Retskrivningsreformen i 1948 blev gennemført, mens Hartvig Frisch var undervisningsminister. Den bragte tre store ændringer, som stadig præger dansk i dag:
- Å i stedet for aa. Paa blev til på, og Aar blev til år.
- Lille begyndelsesbogstav i navneord. Før reformen skrev man navneord med stort, som man stadig gør på tysk: en Hest, et Hus.
- Kunne, skulle og ville. De gamle former kunde, skulde og vilde blev erstattet af de former, vi bruger i dag.
Argumenterne for å var både praktiske og nordiske. Ét tegn for én lyd er lettere at lære og hurtigere at skrive, og med å kom dansk på linje med svensk og norsk.
Det tog tid at vænne sig til
En retskrivningsreform ændrer ikke alt på én gang. Skolebørn lærte den nye stavning, mens mange voksne skrev, som de altid havde gjort. Gamle skilte, gravsten, bøger og dokumenter står stadig med aa, og det er en af grundene til, at stavemåden ikke føles fremmed for nogen.
Navne var et særligt spørgsmål. En persons efternavn eller et stednavn er ikke bare et ord, men en del af en identitet, og mange navne har beholdt deres aa.
Byer, der valgte aa igen
Flere byer og kommuner bruger aa i deres navn. Det mest kendte eksempel er Aarhus, hvor byrådet besluttede, at kommunen fra 1. januar 2011 skulle stave navnet med Aa. Begrundelsen var blandt andet, at bogstavet å giver problemer i internationale sammenhænge, fx i webadresser og e-mail.
Aalborg, Aabenraa og Faaborg er andre eksempler på bynavne, som almindeligvis skrives med aa.
Hvad gælder så i dag?
I almindelige ord er reglen enkel: skriv å. I navne følger man den stavemåde, som personen, byen eller stedet selv bruger. Er du i tvivl om et ord, kan du slå det op i Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn, som er den officielle rettesnor for dansk stavning.